Hverdagen
Vi holder meget af hverdagen på Fur Friskole og har som mål at levere en engageret og afvekslende undervisning, med det formål at vække elevernes interesse for at lære. Skoledagen starter kl. 8.00 med morgensamling for hele skolen. Vi mødes i skolens aula. Vi synger, og ser og snakker om hvad der sker ude i verdenen. Her får vi sammen fyldt på rygsækken med almen viden. Morgensamlingen afsluttes med meddelelser og eleverne fortæller, hvad der skal laves til middagsmotion, inden vi slutter af med en sang.
Kl. 8.30 går alle til klasseundervisning. Der er frikvarter kl. 10.00, hvor der er udefrikvarter. Kl. 10.30 ringer det ind til undervisning. Spisefrikvarteret starter kl. 11.50 og er på 25 min. Herefter er der middagsmotion som elever selv arrangerer. Efter motion fortsætter undervisningen eller SFO for de mindste.