Den styrkede pædagogiske læreplan

Elementer i det fælles pædagogiske grundlag:

▪ Børnesynet. Det at være barn har værdi i sig selv.

  • Vores hverdag danner rammer for at hvert barn har plads til at udvikle sig. Det gør vi ved at dele børnene op efter behov og alder. Derfor vægter vi også at vuggestuen har den ro og plads, der er brug for, så de kan føle sig trygge. Derved kan vi skabe det miljø, hvor barnet kan udvikle sig og vi kan understøtte den udvikling, der er i gang. Det kan fx være når et barn er ved at lære at gå, så kan vi hjælpe med en sikker hånd at holde ved, til barnet trygt ved at tage de første skridt.

  • Børnehavebørnene kan udfolde sig på andre måder. Når de bliver ældre, vil det måske være mere viden, børnene udvikler. Men der kan også være læring og udvikling til at børnene hjælper og støtter hinanden. Fx når de største børn hjælper de nye børnehavebørn med at finde rundt i huset.

▪ Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som

led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

  • Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i den daglige pædagogiske praksis, så børnene oplever at medvirke i og have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Sådan formulerer de kloge hoveder, som har udviklet den styrkede pædagogiske læreplan. Og vores rammer og kultur er netop det, som skaber plads til at det enkelte barn kan være med til at bestemme i dagligdagens aktiviteter.

  • Ved at børnene er med til at bestemme det, som vi skal lave og fordybe os i, er med til at skabe ansvarsfølelse og medejerskab i det vi laver. Det gør at hvert enkelt barn vil føle anerkendelse.

  • Vi lærer børnene at tage hensyn og respektere os og hinanden. Det sker bl.a. når børnene hen ad vejen lærer om høflighed og om at tage hensyn til hinandens behov, forskelligheder og grænser.

▪ Legen. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

  • En del af dagen er planlagt af det pædagogiske personale, men der er altid plads til den frie leg, hvor børnene kan udvikle de sociale kompetencer. Legen er med til at barnet lærer at navigere i sociale sammenhænge, hvor de påtager sig forskellige roller og differencere i indflydelsen på legens udvikling.

  • Den voksne står altid klar til at guide børnegruppen, hvis legen udvikler sig i en negativ retning og hjælper til, så alle børnene har en positiv oplevelse af at være med. Men også til at guide børnene i at inkludere hinanden, så det ikke kun er de højtråbende, der bestemmer det hele.

▪ Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter

og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

  • Læring sker altid, hele tiden! Når vi spiser, går tur, synger, taler sammen eller når vi skifter bleen. Der er læring i alt, hvad vi laver og derfor at det vigtigt at det pædagogiske personale er bevidst om at være den der viser vejen.

  • Det pædagogiske personale veksler mellem planlagte og børneinitierede aktiviteter og rutinesituationer. På den måde skaber vi rammer for den sociale, kognitive og emotionelle udvikling.

  • Vi tager ofte udgangspunkt i det, som optager børnene. Det kan være at de snakker meget om deres forældres erhverv. I de situationer kan vi være med til formidle den viden, som børnene deler med hinanden på forskellige måder. Eller hvis der er et barn, har brug for støtte til at indgå i sociale sammenhænge, kan vi guide børnene til at inkludere hinanden.

  • Vi kan også danne aktiviteter, som er mere målrettede. Det kan være indenfor bæredygtighed, digitalisering, naturfænomener, kultur eller lignende. I de aktiviteter har vi et forudbestemt mål for hvad børnene skal have ud af det.

▪ Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske

personale fastsætter rammerne for.

  • Vi sætter rammen for at børnene kan skabe fællesskaber med hinanden i hverdagen. Relationer og venskaber bliver skabt og udviklet hele tiden og det sørger vi for at støtte børnene i.

  • Vi hjælper hele tiden børnene i at se, høre og forstå hinandens kompetencer, grænser og kropssprog og vise hvor vigtigt det er at respektere det.

  • Vi støtter børnene i at forstå følelser, udtryk og de sociale spilleregler. Det gør vi ved at sætte ord på det, der sker omkring barnet og forklare hvad det betyder.

▪ Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt

for arbejdet med børns læring.

  • Vi danner rammer for udvikling og læring i alt hvad vi foretager os. Når vi skal ud at lege, når vi spiser eller når vi planlægger en aktivitet. I alle de ting, gør vi nogle overvejelser omkring hvad børnene skal have ud af det.

  • Når vi planlægger vores hverdag, tager vi højde for at inddrage det kropslige, sociale, emotionelle, kognitive læring og udvikling.

  • Mindst en gang om dagen har vi delt børnegruppen op i tre grupper: Larverne, Pupperne og Sommerfuglene. De grupper er laver efter både alder og udvikling og relationer. Men især også med henblik på at udfordre børnenes sociale referencer, da vi i de par timer opfordrer børnene til at søge andre legekammerater.

  • Først på dagen og sidst på dagen har vi samlet de børn, som er i huset. På den måde har også dannet ramme for at de kan lege med dem, de selv ønsker. Men her er børnene også sammen på tværs af alder, så har lærer de alle noget om at vise hensyn og respektere hinandens grænser og kompetencer. De små kan herved også lære en hel masse af de større børn.

▪ Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel

og barnets læring.

  • Vi vægter forældresamarbejde meget højt, da det er her, vi kan lave en bro i barnets forskellige arenaer. Hvis ikke forældresamarbejdet fungerer, kan vi ikke lave den kobling.

  • Det er en meget vigtig kontakt, når barnet bliver afleveret om morgenen og hentet om eftermiddagen. Denne korte kontakt gør at vi kan fortælle hinanden om de akutte problematikker, der eventuelt kunne være i hverdagen og hvordan dagen er forløbet.

  • Når vi har forældresamtaler, kan vi tale om mere alvorlige udfordringer. Udvikler barnet sig, som det skal, eller skal barnet have særlig støtte, er det her vi kan vejlede og guide forældrene i hvordan vi sammen kan hjælpe barnet. Det kan fx være med støtte fra andre fag som fx fysioterapeuter.

  • Flere gange om året arrangerer vi forskellige sammenkomster, hvor både forældre, personale og børn er sammen. Dette giver os en anden synsvinkel på det sociale og kan være med til at styrke husets sammenhold.

▪ Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

  • Vi har børn i forskellige udviklingstrin og som har forskellige behov og udfordringer. Derfor er det vigtigt at vi tager højde for dette, når vi skal planlægge en hverdag. Det er her vigtigt at barnet med udfordringer oplever mestring og har positive oplevelser både i planlagte og spontane lege.

  • Hvis vi har børn med særlige udfordringer, samarbejder vi med andre relevante fagprofessioner.

▪ Sammenhæng med børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte

børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

  • Vi har et tæt samarbejde med Fur Friskole. Børnehavebørnene har faste ugentligt aktiviteter med lærere herfra, hvor vi har musik og motorisk aktivitet. Inden skolestart har vi introduktion med børnehaveklasseleder og timer med de kommende klassekammerater.

  • Inden skolestart har vi brugt meget energi på at lære takt og tone, så alle børn har lært at vise hensyn og de har øvet sig i at begå sig i børnehaveklassen.

  • Det sidste år inden skolestart har vi også meget arbejde med det sociale i børnegruppen. Her lærer børnene at give hinanden plads til fx at få lov at sige noget eller være med i lege. I det arbejde vi laver her, har vi en inkluderende tilgang.

Inddragelse af lokalsamfundet

  • Vi bor et helt fantastisk sted. Vi er tæt på vand, skov og landbrug. Det er noget vi benytter os af ofte, når planlægger eller tager på spontane ture, eksempelvis Troldeskoven eller vandet. Derudover har vi et samarbejde med en lokal grøntsagsavler, hvor vi har vores eget stykke jord, som vi passer.

  • Vi har et fast samarbejde med kirken og plejehjemmet, hvor vi flere gange om året besøger og udsmykker i kirken og deltager i arrangementer i kirke og plejehjem, når Covid-19 altså ikke sætter grænser for os.

Psykisk, fysisk og æstetisk arbejdsmiljø

  • Vi har god mulighed for at indrette forskellige miljøer for børnene rundt omkring i huset. Vores børnehus er delt op i grupperum, men også i forhold til de forskellige aktiviteter, man kan lave. Der er et krea-hjørne, dukke-krog, vuggestue-hjørne. Alt dette giver plads til forskellige lege og udfoldelse. Når vi spiser, har vi delt børnene i mindre grupper, så vi har fred og ro til at nyde maden, lære noget om maden og de sociale regler.

  • Når vi har delt børnene, giver det også mulighed for at have fokus på forskellige kompetencer, da det ikke er det samme, vi arbejder i vuggestuen som i før-skolegruppen.