Fredagsbreve

Løbende fredagsbreve


Fredagsbrev 2017 uge 23

Vi har i mellem- og Lillegruppen haft en snak om hvordan man opfører sig på nettet. Vi har fået oplyst at der nogen gange lægges film på nettet, hvor man taler grimt om hinanden og det har vi forklaret er en meget dårlig ide. Og at ting der ligger på nettet ikke sådan lige forsvinder og meget typisk børn, så glemmes ret hurtigt hvad der er lagt ud, desværre husker nettet det ☹Vi ved at det nogen gange foregår på noget der hedder Musical.ly. Vil I tage en snak med jeres børn hvis de bruger denne App ?

Lus.
Endnu engang er der fundet lus. Det er vigtigt at tjekke og kæmme godt inden lejrtur. Og vi opfordrer til at sætte det lange hår op, så vi undgår for mange får lus. Det er også vigtigt at medbringe sin egen hårbørste på turen og ikke at dele med andre.

Biblioteksbøger.
Vi opfordrer igen til at få kigget godt efter derhjemme. Der er nu lovet en "dusør" til sidste skoledag, så hver bog giver et kryds som giver et stykke slik, flødebolle eller andet godt til alle 😊 😊😊

Lejrtur.
Som det fremgår af lejrturssedlen så skal man være på skolen kl 10.30 mandag. Bente er på skolen fra kl 7.30 og tager imod dem, der kommer før.

Husk tilmelding til sommerfest den 22. juni 😊

Rengøring.
Da der ikke trænges til at blive gjort rent weekenden efter lejrturen, så foreslår vi at rengøringsfolkene denne weekend rykker frem og hjælper weekenden efter. Her skal der gøres klar til gulvlakering og der kan fint bruges et par ekstra hænder.

Besøg fra Fjaltring friskole.
Besøget hos os i denne uge har helt sikkert givet et par venskaber til næste uge. Det forlyder, at de har haft en super fin uge hos os på trods af regnvejr. Nu ønsker vi bare lidt bedre vejr hos dem.

Huskedatoer
Lejrtur mandag den 12. juni - torsdag den 15. juni: Vi besøger Fjaltring friskole
Torsdag den 22. juni: Grill aften og afslutning
Fredag den 23. juni sommerferie
Mandag den 14. august Skolestart kl 8.00

Rengøring.
Den 10.juni: Troels, Freja B, Tobias
Den 17. juni: Dagmar, Harry, Ofelia ( evt flyttes til næste weekend)
Den 24. juni : Luna, Emil G, Markus

God weekend
Bente


Fredagsbrev 2017 uge 22


Storegruppen har nu fået lov at fremlægge deres årsopgave for et pænt stort publikum. Fremlæggelsen var kun en lille del af det store arbejde alle havde lagt i opgaven. Vi har gennem året haft 4 delmål, hvor det er blevet vurderet hvor langt hver især var og hvilke opgaver, der skulle arbejdes med frem til næste delmål. Der er helt sikkert blevet tilføjet mange gode og brugbare erfaringer, både ved fremlæggelsen og i arbejdet i løbet af året. Vi er stolte af Jer og alle klarede det med pil opad 😊

Studietur til Færøerne.
Når der skal bestilles flybilletter til turen er det vigtigt at vi har børnenes fulde navne, altså alle mellemnavne også. Derfor vil vi gerne om børnene medbringer pas, sygesikring eller et stykke papir med det fulde navn og cpr-nr senest tirsdag den 6.juni.

Besøg fra Fjaltring friskole.
På tirsdag kommer Fjaltring her og bliver til fredag. Der vil derfor være masser af aktivitet om eftermiddag og aften på skolen. Vi håber mange af vores elever når at få gode venner inden vi besøger Fjaltring.

Storegruppen.
På torsdag den 8.juni er det igen Storegruppen der står for tur. Denne gang er det dog dem, der skal underholdes. Om formiddagen kommer sundhedsplejersken og har seksualundervisning og over middag kommer UU-vejlederen og fortæller for hele gruppen.

Sommerfest.
Der er uddelt invitation til sommerafslutning 😊

Huskedatoer:
Mandag den 5.juni Grundlovsdag/2.pinsedag
Tirsdag den 6. juni - 9.juni: Fjaltring friskole på besøg her.
Lejrtur mandag den 12. juni - torsdag den 15. juni: Vi besøger Fjaltring friskole
Torsdag den 22. juni: Grill aften og afslutning
Fredag den 23. juni sommerferie
Mandag den 14. august Skolestart kl 8.00

Rengøring.
Den 4. juni : Phillip, Lasse, Malou
Den 10.juni: Troels, Freja B, Tobias
Den 17. juni: Dagmar, Harry, Ofelia

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 20

Strandrensning.
Søndag den 21. maj kl 13.00 skal der renses strande. Der vedhæftes invitation og vi håber mange har lyst til at møde op og hjælpe til.

Biblioteksbøger.
Husk at kigge godt efter derhjemme. Vi mangler stadig en del bøger fra den store regning ☹

Årsopgave.
Nu er det snart nu det sker. Torsdag den 1. juni er der fremlæggelse af Storegruppens årsopgave. Det foregår fra kl 17.00 - 20.00 og der er mulighed for at gå rundt se de mange forskellige opgaver og udtryksformer. Der kommer en liste med tider over de forskellige fremlæggelser når alt er på plads. Vi håber mange har lyst at komme forbi og tag gerne naboen med også.

Huskedatoer:
Forældrekonsultation: Onsdag den 17.maj
og tirsdag den 23. maj
Torsdag den 25. maj Kristi Himmelfartsdag ( fredag fri)
Torsdag den 1. juni: Fremlæggelse af årsopgaven 17.00- 20.00
Tirsdag den 6. juni - 9.juni: Fjaltring friskole på besøg her.
Lejrtur mandag den 12. juni - torsdag den 15. juni: Vi besøger Fjaltring friskole
Torsdag den 22. juni: Grill aften og afslutning
Fredag den 23. juni sommerferie
Mandag den 14. august Skolestart kl 8.00

Rengøring.
Den 20.maj: Mads, Nicoline, Magnus
Den 27. maj : Emma, Andreas, Jonas
Den 4. juni : Phillip, Lasse, Malou

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 19

Mobiler og Ipads.
Vi er på lærerværelset enige om at der frem til sommerferien ingen mobiltelefoner og Ipads medbringes i skoletiden . Hvis det er nødvendigt at medbringe af en eller anden grund, så afleveres på kontoret om morgenen og hentes, når der er fri. Vi vil i stedet hjælpe med at pauserne bruges på at være ude i det gode vejr og at der leges. Vi oplever mange konflikter omkring både mobiler og Ipads og vi ser også en afhængighed, som ikke er sund. Vi håber meget, at I som forældre bakker os op 😊 Man kan til hver en tid bruge kontorets telefon, hvis der skal ringes hjem.

Biblioteksbøger.
Tjek en ekstra gang og medbring alle bøger, også dem fra årsopgaven.

Forældrekonsultation.
Her kommer tider for konsultationerne. Håber at der passer med det ønskede hos alle. Hvis der byttes tider, vil vi gerne vide det.

ONSDAG DEN 17.maj :
Tidspunkt Navn
14.00 - 14.20 Magnus
14.20 - 14.40 Jeppe
14.40 - 15.00 Phillip
15.00 - 15.20 Samantha
15.20 - 15.40 Tobias
15.40 - 16.00 Emil
16.00 - 16.20 Luna
16.20 - 16.40 Lars R
16.40 - 17.00 Freja
17.00 - 17.20 Karl
17.20 - 17.40 Thomas
17.40 - 18.00
18.00 - 18.20 Nicoline
18.20 - 18.40 Josefine
18.40 - 19.00 Harry
19.00 - 19.20 Victor
19.20 - 20.00 Lasse, Lærke, Lars, Lykke


TIRSDAG DEN 23. MAJ:
Tidspunkt Navn
13.00 - 13.20 Ofelia
13.20 - 13.40 Mads
13.40 - 14.00 Nicholas
14.00 - 14.20 Jannick
14.20 - 14.40 Nathalie
14.40 - 15.00 Matilde
15.00 - 15.20 Andreas
15.20 - 15.40 Freja P
15.40 - 15.00 Malou
15.00 - 15.20 Asta
15.20 - 15.40 Kristian
15.40 - 16.00 Emma
16.00 - 16.20 Dagmar
16.20 - 16.40 Troels
16.40 - 17.00 Markus
17.00 - 17.20 Jonas ???????
17.20 - 17.40 Carla ?????????
17.40 - 18.00 Clara?????????

VI ØNSKER ALLE KONFIRMANDER OG DERES FAMILIER EN GOD DAG PÅ LØRDAG.

Huskedatoer:
Lørdag den 13. maj : Konfirmation kl 10.00
Mandag den 15. maj : Blå mandag
Forældrekonsultation: Onsdag den 17.maj og tirsdag den 23. maj
Torsdag den 1. juni: Fremlæggelse af årsopgaven 17.00- 20.00
Tirsdag den 6. juni - 9.juni: Fjaltring friskole på besøg her.
Lejrtur mandag den 12. juni - torsdag den 15. juni: Vi besøger Fjaltring friskole
Torsdag den 22. juni: Grill aften og afslutning
Fredag den 23. juni sommerferie
Mandag den 14. august Skolestart kl 8.00

Rengøring.
Den 13. maj : Lars R, Carla, Malou
Den 20.maj: Mads, Nicoline, Magnus
Den 27. maj : Emma, Andreas, Jonas

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 18 

Vi har haft en hyggelig uge med lidt andre aktiviteter end normalt.

Forældrekonsultation.
Der er sedler med hjem omkring forældrekonsultation som skal afleveres igen inden onsdag den 10. maj 😊

Fritteren:
Mette har uddelt sedler omkring pasning i sommerferien. Tjek lige tasken.

Lillegruppen:
Vi har som lærere i Lillegruppen et stort ønske, nemlig at der findes blyanter, viskelæder og lineal ( evt blyantspidser) i penalhuset. Det giver megen uro og forvirring når disse ting mangler og vi først skal rundt og finde det.

Erhversskolernes oplevelsesdag.
Onsdag skal Storegruppen af sted til Skive til oplevelsesdag . Vi kører fra skolen kl 8.00 og er tilbage senest kl 15.00. Tag en god madpakke med og drikkedunk.

Huskedatoer:
Storegruppen: Oplevelsesdag på Erhvervsskolen onsdag den 10. maj
Forældrekonsultation: Onsdag den 17.maj og tirsdag den 23. maj
Torsdag den 1. juni: Fremlæggelse af årsopgaven 17.00- 20.00
Tirsdag den 6. juni - 9.juni: Fjaltring friskole på besøg her.
Lejrtur mandag den 12. juni - torsdag den 15. juni: Vi besøger Fjaltring friskole
Torsdag den 22. juni: Grill aften og afslutning
Fredag den 23. juni sommerferie
Mandag den 14. august Skolestart kl 8.00

Rengøring.
Den. 6. maj: Dagmar, Nicholas, Lykke
Den 13. maj : Lars R, Carla, Malou
Den 20.maj: Mads, Nicoline, Magnus

God weekend
Bente

Denne seddel er sendt med i dag eller bliver på mandag.

Forældrekonsultation.

Vi afholder forældrekonsultation onsdag den 17. maj fra kl 14.00 - 20.00 og tirsdag den 23. maj fra 14.00- 18.00.
Alle lærerne er tilstede ved konsultationerne og vi lægger søskendetider sammen. Der afsættes 20 min pr elev.
Skriv hvornår I kan være her og kom gerne tidligt, hvis det er muligt. Sluttiderne er der altid rift om 😊

Vi kan komme onsdag den 17.maj:
Fra kl : __________________________________________________

Vi kan komme tirsdag den 23. maj:
Fra kl: ___________________________________________________

Elevens navn: ___________________________________________________

___________________________________________________
Forældre Underskrift

Sedlen afleveres senest den onsdag den 10 maj på skolen.
Derefter fordeler vi tiderne og I får besked.

Mange hilsner fra Mette, Ivan, Henrik og Bente

Fredagsbrev 2017 uge 17

Vi nyder at have besøg af biblioteksbussen MEN nyder knap så meget, når de præsenterer os for en regning på 5000 kr for ikke afleverede bøger. Der må ligge nogle biblioteksbøger hjemme som ikke er afleveret. Tjek en ekstra gang så vi kan få regningen væk 😊

LUS.
Der er igen besøg af lus så der skal lige kigges efter hos alle.

Praktik.
I næste uge er Storegruppen i praktik.
Man kan møde dem følgende steder:
Markus Vinderup Maskinstation
Jonas og Mads LB
Samantha og Nathalie Fur Brugs
Lykke Durup Børnegård
Matilde Bryghuset
Dagmar Fur færgekro
Vi håber de får en god og lærerig uge.

Huskedatoer:
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj ( Alle fri kl 13.00 hver dag)
Maj måned: Forældrekonsultation
Torsdag den 1. juni: Fremlæggelse af årsopgaven 17.00- 20.00
Tirsdag den 6. juni - 9.juni: Fjaltring friskole på besøg her.
Lejrtur mandag den 12. juni - torsdag den 15. juni: Vi besøger Fjaltring friskole
Torsdag den 22. juni: Grill aften og afslutning
Fredag den 23. juni sommerferie
Mandag den 14. august Skolestart kl 8.00

Rengøring.
Eksemplar af ny rengøringsliste udleveret tirsdag til alle familier 😊
Den 29. april: Victor, Nathalie, Karl
Den. 6. maj: Dagmar, Nicholas, Lykke
Den 13. maj : Lars R, Carla, Malou

God weekend
Bente


Fredagsbrev 2017 uge 16


Alle er glade tilbage igen efter en dejlig påskeferie.
Mette har lidt mere ferie. Hun er væk fra den 21.april til den 2. maj. Henvendelser om Fritteren gives til lærerne. Julie, Siggi og Yvonne styrer Fritteren som kører helt almindeligt.

Læsebøger.
1. og 2. klasse har læsebøger med hjem, som der er læselektier i. Vi vil frem til sommerferien koncentrere om læsning, så læs gerne lidt hver dag med jeres børn. Det vil hjælpe dem meget 😊

Fællesspisning.
Husk fællesspisning fredag den 28. april. Det er Mellemgruppen der styrer køkkenet.

Bogbus.
Bogbussen kommer torsdag den 27. april så husk evt biblioteksbøger der.

Uge 18.
Fra mandag den 1. maj til fredag er de store i praktik.
Resten kører en anderledes emneuge. Hele ugen har alle fri kl 13.00 hver dag.
Mandag: Dansk til alle
Tirsdag: Engelsk til alle
Onsdag: Udeskole ( Ud af huset)
Torsdag: Matematik til alle
Fredag: Mad og bål

Huskedatoer:
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj
Maj måned: Forældrekonsultation
Torsdag den 1. juni: Fremlæggelse af årsopgaven 17.00- 20.00
Tirsdag den 6. juni - 9.juni: Fjaltring friskole på besøg her.
Lejrtur mandag den 12. juni - torsdag den 15. juni: Vi besøger Fjaltring friskole
Torsdag den 22. juni: Grill aften og afslutning
Fredag den 23. juni sommerferie
Mandag den 14. august Skolestart kl 8.00

Rengøring.
Eksemplar af ny rengøringsliste udleveret tirsdag til alle familier 😊
Den 22. april: Jeppe, Tobias, Luna
Den 29. april: Victor, Nathalie, Karl
Den. 6. maj: Dagmar, Nicholas, Lykke

God weekend
Bente


Fredagsbrev 2017 uge 14 

En hel igennem fantastisk teateraften er slut. Vi er alle brugte men i højt humør.
De sidste 14 dage har budt på masser af oplevelser. Vi er alle blevet udfordret på mange planer. Der er ydet max fra alle sider, både fra børn og voksne. Dejligt når fællesskabet vokser 😊 En stor tak til det medlevende publikum som gjorde det hele værd.

Huskedatoer.
Tirsdag den 18. maj sundhedsplejerske 1. og 8.klasse
Torsdag den 20. april sundhedsplejerske 5. klasse
Lego udstilling weekenden 8. - 9. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Ny rengøringsplan efter påske.
Vi ønsker alle en god påskeferie. Vi ses igen tirsdag den 18.april til almindelig skole.

Mange påskehilsner fra alle de voksne.


Fredagsbrev 2017 uge 13

Allerførst tak for det store arbejde der blev udført på arbejdslørdagen 😊

Generalforsamling onsdag den 19. april.
Indkaldelse til generalforsamling i den Selvejende institution Fur Friskole kl. 19.00 onsdag den 19. april 2017 i aulaen på Fur Friskole

1. Valg af dirigent.
2. Beretning.
a)Bestyrelsen aflægger beretning
b)Skoleleder aflægger beretning
c)Tilsynsførende Ejvind Thomsen aflægger beretning
d) Gennemgang af regnskab ved Margit Bisgård

3. Skolen
a) Skolearbejdet
b) SFO
c) Brug af hjemmeside, facebook, m.m.
4. Fastsættelse af skolepenge.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer i forældrekredsen. På valg er Karin Johannesen.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer i skolekredsen. På valg er Knud Peder Jensen

7. Valg af suppleanter i henholdsvis forældrekreds og skolekreds.

8. Indkomne forslag.

9. Eventuelt.

Med venlig hilsen bestyrelsen

Efter generalforsamlingen vil skolens tilsynsførende Ejvind Thomsen holde et oplæg om, hvad der rører sig rundt på friskolerne.

Mødetider næste uge.

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - senest 13.00 og igen fra 17.00
Fritteren er torsdag åben som sædvanligt men det ville være rart for alle lige at nå hjem og slappe af inden vi går i gang igen kl 17.00. Så hvis det er en mulighed vil vi tilråde det.
Generalprøven er kl 10.00. Her vil Rødding Friskole komme og kigge på. Alle som ikke kan komme om aftenen, er meget velkomne her.

Fredag møder alle kl 8.00 Og har fri senest kl 13.00. Hvis I har mulighed for det opfordrer vi jer til at hente børn tidligt fra Fritteren fredag. De har haft en lang teateruge og er sikkert godt brugt. Fritteren er selvfølgelig også her åben som sædvanlig for de der har behov.

Forældreoprydning.
Da næste weekend står på Lego udstilling på skolen vil vi høre om der er et par ledige forældre som vil hjælpe med oprydningen efter teater fredag formiddag. Vi skal have skolen gjort klar til Lego-folkene rykker ind fredag eftermiddag. Gymnastiksalen skal ryddes for både stole og scene. Meld dig på Facebook siden, hvis du har tid at hjælpe.

Reminder.
De som ikke har afleveret seddel om påskeferie i Fritteren til aftalt tid, regner vi med holder fri.
En del som skylder stadig for fællesspisning😊

Huskedatoer.
Tirsdag den 18. maj sundhedsplejerske 1. og 8.klasse
Torsdag den 20. april sundhedsplejerske 5. klasse
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Generalprøve torsdag den 6. april kl 10.00
Teaterforestilling torsdag den 6. april kl 18.30 ( Børnene møder kl 17.00)
Lego udstilling weekenden 8. - 9. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 1. april: Lærke, Emil, Josefine
Den 8. april: Jonas, Ofelia, Magnus

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 12 

På mandag går det løs med de første forberedelser til årets skuespil. Vi er begyndt at snakke i klasserne og indtrykket er at ALLE er klar.
Mødetider uge 13:
Hver dag 8.00 - 14.00
I år er der gang i en masse musik. Som noget nyt skal der filmes en del småfilm og der skal øves dans. Så alle talenter skal bruges.
Vi har Julie inde som ekstra hjælp hele ugen 😊
Mødetiderne i uge 14 kommer i næste fredagsbrev.

Biograf:
For længe siden har vi bestilt billetter til skolen i Biografen. Billetterne er til onsdag og det er en film der hedder Fantomdrengen. Det er denne gang til Lillegruppen. Det kan godt lade sig gøre at lade Lillegruppen få fri fra teater forberedelserne onsdag, men vi kan ikke sende ret mange folk med. Så vi mangler nogle forældre, som kunne have lyst at køre med os og selvfølgelig gå med i Biografen? Vi skal være i Skive kl 11.00 onsdag og filmen varer ca halvanden time. Giv lige besked hurtigst muligt, hvis du har mulighed for og lyst til at hjælpe.

Huskedatoer.
Tirsdag den 18. maj sundhedsplejerske 1. og 8.klasse
Torsdag den 20. april sundhedsplejerske 5. klasse
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Generalprøve torsdag den 6. april kl 10.00
Teaterforestilling torsdag den 6. april kl 18.30
Lego udstilling weekenden 8. - 9. april

Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj
Rengøring.
Den 25. marts : Lars R, Matilde, Karl ( Obs på at det er arbejdsweekend )
Den 1. april: Lærke, Emil, Josefine
Den 8. april: Jonas, Ofelia, Magnus

God weekend
Bente


Fredagsbrev 2017 uge 11

Vi glæder os over foråret og at solen titter frem. OG at det nu er muligt at være ude i flere pauser 😊

Fritter.
Seddel omkring pasning i Påsken er sendt med børnene hjem. Husk at aflevere til Mette.

Sundhedsplejersken.
Her er der brev i tasken til 1., 5. og 8.klasses elever omkring besøg. Det er den 18.april for 1. og 8. klasse og den 20. april er det 5. klassernes tur.

Arbejdslørdag.
Ønskerne /opgaverne er vedlagt fredagsbrevet til de forældre som ikke benytter Facebook. Giv besked til Henrik eller Mette omkring hvilke opgaver I kan / vil.

Arbejdsdag d. 25 marts
Her er de opgaver, vi håber på at få lavet på vores arbejdsdag. Det vil være en stor hjælp, hvis i vil melde tilbage i kommentarfeltet, hvilke arbejdsopgaver i kan lave.
- Vaske vinduer inde + ude (6 personer)
- Feje skolegård (1 person)
- Almen rengøring af skolen (4 personer)
- Rengøre køkken og ovne (3 personer)
- Vaske alle gulvlister + dørkarme (2 personer)
- Plante krukker til med blomster (1 person)
- Rengøre trappeopgang ved sløjd og kælder + gymnastiksal (2 personer)
- Tjekke/skifte neonrør hele skolen (1 person)
- Tømme redskabsrummet/vaskerum og gøre rent derinde (2 personer)
- Gøre lamper rene (2 personer)
- Tage spindelvæv ned (1 person)
- Rydde op og smide ud i garagen, hvor der står cykler og div. (2 personer)
- Tagrender skal renses (2 personer)
- Rep af gardiner (1 person)
- Legetårn males (4 personer)
- Rydde op ved bålhytten og græsareal medbring trailer (2 perosner)
- Madhold (3 personer)

Teater.
Vi kører teater i uge 13 og 14.
Mødetiderne i uge 13 er hver dag 8.00 - 14.00
Mødetiderne i uge 14 kommer når vi ser hvordan teatret skrider frem og hvor meget der mangler at blive øvet.

Huskedatoer.
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk ( fri kl 13.00)
OK- Event den 17. marts fra kl 14-18. Husk at melde dig til Dan.
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Generalprøve torsdag den 6. april kl 10.00
Teaterforestilling torsdag den 6. april
Lego udstilling weekenden 8. - 9. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 18. marts: Dagmar, Jannick, Nicholas
Den 25. marts : Lars R, Matilde, Karl ( Obs på at det er arbejdsweekend )
Den 1. april: Lærke, Emil, Josefine

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 10 

Arbejdslørdag den 25.marts kl 9.00
Vi er i gang med at finde de arbejdsopgaver, der er mest nødvendige nu og der kommer en færdig plan så snart vi har den klar.

Fagdag
Fredag den 17. marts har vi næste fagdag. Denne dag er det engelsk der får ekstra opmærksomhed. Husk alle har fri kl 13.00 efter fagdag. Fritter som sædvanlig.

Ny elev
Clara har valgt vores skole. Hun skal gå i 4. klasse og være i Mellemgruppen. Vi glæder os til at tage imod hende og håber hun hurtigt falder til hos os. Velkommen Clara.

Teater kostumer
Kender I nogen som kan sy og som har tid til at hjælpe lidt, når vi kommer til teaterugerne ?

Huskedatoer 

Fagdag fredag den 17. marts Engelsk ( fri kl 13.00)
OK- Event den 17. marts fra kl 14-18. Husk at melde dig til Dan.
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Lego udstilling weekenden 8. - 9. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 11. marts: Nathalie, Markus, Emma
Den 18. marts: Dagmar, Jannick, Nicholas
Den 25. marts : Lars R, Matilde, Karl ( Obs på at det er arbejdsweekend )

God weekend
Bente


Fredagsbrev 2017 uge 09

Hver morgen ser vi Ultra og i den forbindelse har vi ofte vendt, hvad og hvordan vi skriver om hinanden på nettet. Vi opfordrer alle til at tænke sig om og ikke ukritisk skrive, hvad der lige falder en ind. Det skrevne ord har meget større effekt end det du lige får sagt i en argumentation. Desværre oplever vi at nogle bliver kede af det og føler sig udstillet via det andre skriver om dem og deler på nettet. Vi opfordrer derfor jer forældre til også at snakke med jeres børn om, hvad og hvordan man skriver på nettet.

Teater.
Vi nærmer os tiden, hvor det går løs. Invitationer til generalprøven er sendt ud til andre skoler. Vi håber selvfølgelig også at se rigtig mange til den store aftenforestilling torsdag den 6. april. Tag gerne hele familien med, så mange kan glæde sig over de dygtige elever
Lego world.
I weekenden den 8. 9. april kommer der Lego udstilling på skolen. Så lige når vi har ryddet op efter teater invaderes skolen af legoklodser og folk der viser hvad de fantastiske klodser kan bruges til. Slå gerne et smut forbi i løbet af weekenden. Det bliver helt sikkert et besøg værd.

Udetøj.
Husk at medbringe tøj der passer til årstiden. Alle er ude i formiddagsfrikvarteret og det er øv at komme til at fryse pga for lidt tøj :)

Huskedatoer.
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk
OK- Event den 17. marts fra kl 14-18. Husk at melde dig til Dan.
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 04.marts: Malou, Tobias, Luna
Den 11. marts : Nathalie, Markus, Emma
Den 18. marts: Dagmar, Jannick, Nicholas

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 08 

Vi fortsætter lidt med ferie :) Fredag og mandag er Mette væk og Henrik er på kursus mandag. Fie kommer som vikar og der bliver lidt ændringer i timerne. Mandag har Storegruppen og 5. klasse fri kl 12.00. Fritter som sædvanlig.

Besøg.
Vi har haft besøg af Ejvind Thomsen som har været med i timerne og fået en god snak med mange af eleverne. Ejvind oplevede vores fagdag med masser af matematik. Der blev også tid til lidt musik med de største elever, som lige skulle nå at øve til fastelavn. Det var rigtigt hyggeligt.

Fællesspisning den 24. februar.
Henrik og en del af mellemgruppen laver mad 

Fastelavnssøndag.
Det er kl 13.30 i kirken og kl 14.30 i forsamlingshuset.

Huskedatoer.
Fællesspisning fredag den 24.februar.
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 25. februar: Lars R, Jonas, Mads
Den 04.marts: Malou, Tobias, Luna
Den 11. marts : Dagmar, Jannick, Nicholas

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 06

En meget stille og fredelig uge er gået. Vi har haft besøg af de nye børnehavebørn og det er altid hyggeligt at se dem. Der har været biblioteksbus og et besøg på Rødding Friskole som viste deres teaterforestilling. Nu ser vi frem til en uge med vinterferie. Alle møder friske og udhvilede mandag den 20. februar kl 8.00 :)

Huskedatoer.
Fagdag torsdag den 23.februar Matematik
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 11. februar: Kristian, Lykke, Phillip
Den 25. februar: Lars R, Jonas, Mads
Den 04.marts: Malou, Tobias, Luna

God weekend Og en god vinterferie til alle.
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 05

Nye elever.
Velkommen til Victor i Storegruppen og Harry i Lillegruppen. Det er med stor glæde at vi siger goddag til endnu to elever på skolen. Vi håber alle vil være med til at tage godt imod.

Arbejdsdag.
Selvom kulden stadig bider fra sig, så kommer foråret snart. OG så trænger skolen til en forårsrengøring, både inde og ude. Tidspunktet bliver lørdag den 25. marts. Nærmere info følger senere men skriv allerede nu tidspunktet bag øret.

Fællesspisning.
Der er stadig en del der mangler at betale for sidste fællesspisning. Husk det lige mandag.

Teater Rødding friskole.
Torsdag den 9. februar er vi inviteret til teaterforestilling på Rødding Friskole. Lille- og Mellemgruppen tager afsted. Det foregår i skoletiden og der er hyret forældre til kørsel. Storegruppen er hjemme sammen med Henrik og Bente og arbejder med delmål på årsopgaven. Storegruppen skal stadig huske idrætstøj den dag.

Forældremøde i Storegruppen.
Vi har afholdt fyraftensmøde omkring næste skoleår. Der blev orienteret om næste års projekter i Storegruppen. Da vi allerede nu er i gang med planlægning af året, vil vi gerne vide, hvor mange vi har i Storegruppen næste år. Vi vil gerne senest 1. april have tilbagemelding på om man bliver, gerne før hvis I allerede ved det nu. De der allerede har tilkendegivet det på mødet er noteret .

Bogbussen.
Tirsdag den 7. februar får vi besøg af bogbussen. Husk bøger der skal afleveres denne dag.

Ivan ferie.
Den 9. og 10. februar og 20.og 21. februar har Ivan ferie. Timerne bliver dækket af det arbejdende folk :) God tur til Cuba til Ivan.

Huskedatoer.
Torsdag den 9. februar Teater i Rødding.
Vinterferie uge 7
Fagdag torsdag den 23.februar Matematik
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk
Arbejdsdag lørdag den 25. marts kl 9.00
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Generalforsamling onsdag den 19. april kl 19.00
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 04. februar: Andreas, Nicoline, Freja B
Den 11. februar: Kristian, Lykke, Phillip
Den 25. februar: Lars R, Jonas, Mads

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 04 

Bogbussen.
Tirsdag den 7. februar får vi besøg af bogbussenkl 13.00. Husk bøger der skal afleveres. Der er ingen idræt for Lillegruppen denne dag.

Børneorm.
Nogle elever er ramt af børneorm. Det er ufarligt men meget smitsomt og hvis man får børneorm, er det meget vigtigt at komme i behandling med det samme.

Besøg på Salling Efterskole
Torsdag d. 2 februar har vi fået lov at låne Salling Efterskoles springsal, derfor tager mellemgruppen og storegruppen på tur dertil. Vi har afgang kl. 8.30 med færgen og hjem igen kl. 13.00 fra skolen. Børnene skal medbringe madpakke og drikkedunk. Vi tænker at køre selv, så derfor har vi brug for hjælp til at komme derhen. Vi er 3 voksne herfra der tager afsted, så vi mangler 2 biler mere. Nogen der kan hjælpe os? 

Ivan ferie.
Den 9. og 10. februar og 20.og 21. februar har Ivan ferie. Timerne bliver dækket af det arbejdende folk :) God tur til Cuba til Ivan.

Fritter:
Der er delt seddel ud i fritter til vinterferien, så tjek jeres børns tasker, hvis I ikke har set den endnu. Sidste frist er 3/2-17

Huskedatoer.
Forældremøde Storegruppen den 1. februar kl 17.30 - 19.00
Vinterferie uge 7
Fagdag tirsdag den 24. januar Dansk
Fagdag torsdag den 23.februar Matematik
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 28.januar: Nathalie, Troels, Carla
Den 04. februar: Andreas, Nicoline, Freja B
Den 11. februar: Kristian, Lykke, Phillip

God weekend
Bente

Fredagsbrev 2017 uge 03

Skøjtebane
På onsdag d. 25/1 skal alle børn på tur til Skive, hvor vi vil vise vores fantastiske evner på skøjtebanen. Vi tager bussen fra Branden kl. 8.50 og tager bussen hjem igen kl. 12.05. Hvis man har et par skøjter derhjemme, må man gerne tage dem med ellers lejer vi derude og til det skal alle medbringe 20 kr.
MEGET VIGTIG at have tøj på efter vejret og en rygsække med, hvor man kan medbringe madpakke, drikkedunk og evt. et sæt skiftetøj. Husk handsker. Alle møder ind på skolen til normal tid.
Hvis man lyst til en kop varm kakao må man gerne tage 10 kr. med så kan man købe en kop kakao ved skøjtebanen.

Besøg på Salling Efterskole
Torsdag d. 2 februar har vi fået lov at låne Salling Efterskoles springsal, derfor tager mellemgruppen og storegruppen på tur dertil. Vi har afgang kl. 8.30 med færgen og hjem igen kl. 13.00 fra skolen. Børnene skal medbringe madpakke og drikkedunk. Vi tænker at køre selv, så derfor har vi brug for hjælp til at komme derhen. Vi er 3 voksne herfra der tager afsted, så vi mangler 2 biler mere.Nogen der kan hjælpe os? 

Fritter:
Der er delt seddel ud i fritter til vinterferien, så tjek jeres børns tasker, hvis I ikke har set den endnu. Sidste frist er 3/2-17

Huskedatoer.
Kursus: Bente væk fra onsdag den 18.- fredag den 20.januar.
Skøjtebane onsdag d. 25 januar
Fællesspisning den 27.januar
Forældremøde Storegruppen den 1. februar kl 17.30 - 19.00
Salling Efterskole torsdag d. 2. februar
Vinterferie uge 7
Fagdag tirsdag den 24. januar Dansk
Fagdag torsdag den 23.februar Matematik
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 21. januar: Ofelia, Tobias, Magnus
Den 28.januar: Nathalie, Troels, Carla
Den 04. februar: Andreas, Nicoline, Freja B

God weekend
Ivan, Henrik og Mette

Fredagsbrev uge 02/17.

Fagdag:
Vi laver en fagdag tirsdag den 24.januar hvor dagen udelukkende består af Dansk for alle klasser. Vi vil frem til sommerferien have et par fagdage mere, hvor lærerne har valgt hvilke fag, de synes trænger til lidt fordybelse. Disse dage har alle fri kl 13.00.

Fællesspisning.
Vi starter med årets første fællesspisning fredag den 27.januar. Mette og Lillegruppen står for maden.

Ridderborg.
Støtteforeningen har gjort det muligt at vi kunne købe en stor flot Ridderborg. Vi har installeret den i sit eget rum så man kan lege i ro og fred og ikke forstyrres eller forstyrrer andre. Det er en stor succes og alle nyder de nye lege ting. Tak til støtteforeningen :)

Nye børnehaveklassebørn.
På tirsdag den 17.januar kommer de kommende børnehaveklassebørn på besøg. De vil frem til sommerferien besøge os flere gange og frem mod ferien bliver besøgene længere og længere. Vi glæder os til at se de nye i Lillegruppen.

Forældremøde for Storegruppen.
Onsdag den 1. februar afholder vi fyraftensmøde fra 17.30- 19.00 for forældre i Storegruppen. På mødet vil planer for udlandstur, praktik og årsopgave i næste skoleår blive fremlagt.

Huskedatoer.
Kursus: Bente væk fra onsdag den 18.- fredag den 20.januar.
Fællesspisning den 27.januar
Forældremøde Storegruppen den 1. februar kl 17.30 - 19.00
Vinterferie uge 7
Fagdag torsdag den 23.februar Matematik
Fagdag fredag den 17. marts Engelsk
Teater fra 27.marts til 7.april
Teater forestilling torsdag den 6. april
Praktik- og Emneuge 1.maj - 5. maj

Rengøring.
Den 14. januar: Jannick, Luna, Emil G
Den 21. januar: Ofelia, Tobias, Magnus
Den 28.januar. Nathalie, Troels, Carla

God weekend
Bente

Fredag d. 06-01-2017

Fredagsbrev 2017 uge 01.

GODT NYTÅR 

Vi starter med nogle helt almindelige uger som også er tiltrængt ovenpå en masse anderledes timer før jul.

Ny elev.
Lige før jul startede Jannick i første klasse. Vi siger velkommen til ham og han er allerede taget godt imod.

Hilsen fra tøjindsamling til Rumænien.

Kære ansatte, elever og forældre

Tusind tak for jeres indsats i forbindelse med indsamling af tøj og sko til nogle af vore allerfattigste EU-medborgere!
Her kort før jul sendte vi i alt 3/4 sættevognfuld tøj, sko og andre indsamlede ting til Copaceni og Baia Mare i Rumænien, og det blev modtaget med stor glæde og tak. Vores gode kontakter dernede, Anna Greab i Copaceni og Loredana Mihaly i Baia Mare, sørgede med hjælp fra andre borgere at få kasser og sække fordelt til disse meget fattige mennesker..
(For øvrigt lover DMI minus 20-21 grader i Copaceni og Baia Mare natten til lørdag - så det er godt for dem at have lidt ekstra tøj at tage på)
Godt nytår til jer alle
Venlig hilsen
Ivan Andersen

Ny rengøringsplan ligger her på Facebook siden. Hvis det ønskes kan sedlen også fås i papirform.

Rengøring:
Den 7.januar: Dagmar, Jeppe, Nicholas
Den 14. januar: Jannick, Luna, Emil
Den 21.januar: Ofelia, Tobias, Magnus

God weekend
Bente


Fredag d. 16-12-2016

Fredagsbrev uge 50 

Vi havde den dejligste dag i Den gamle by. OG dagen i dag byder på mange trætte børn og ligeså med de voksne. Der blev handlet slik og julegaver og mange prøvede hestevognen, så man må sige at nu har vi gjort hvad vi kunne for at frembringe julestemningen

Husk Årets julefrokost.
Mandag den 19.december står Storegruppen for at tilberede årets julefrokost for børnene. Der vil være mange forskellige retter og MÅSKE får vi også besøg fra Grønland :) Fritterbørn ingen madpakke med denne dag og heller ikke 10 kr. Der spises rester fra julefrokosten.
Julefrokosten koster 25 kr pr barn.

Juleafslutning tirsdag den 20.december.
Vi møder kl 8.00 og starter dagen med at julehygge på skolen. Vi skal afsløre nissevenner og der synges julesange. Husk at denne dag skal ALLE huske en lille gave som kan overrækkes til nissevennen. Alle giver en gave og alle får en 
Kl 10.00 går vi til kirken og slutter af. Forældre, bedsteforældre og andre er velkomne. Børnehaven deltager også.

Efter kirke har alle juleferie og må gerne tage direkte hjem. Fritter er åben som sædvanlig og Fritterbørnene går tilbage til skolen.

Start i januar.
Vi starter onsdag den 4. januar. Denne dag laver vi spilledag, så alle må gerne medbringe spil til fælles brug. Vi slutter af kl 12.00 denne dag. Torsdag er vi i gang på helt almindelig vis :)

Huskedatoer:
Mandag den 19.dec : Børnenes julefrokost, husk 25 kr.
Tirsdag den 20. Dec: Juleafslutning med julegudstjeneste ca kl 10.00. Alle har juleferie efter kirken. Kom gerne og vær med i kirken.
Onsdag den 4. januar : Start efter juleferie. Vi har spilledag. Alle møder fra 8.00 - 12.00

Rengøring:
Den 17. december. Lars, Freja P, Phillip
Ny rengøringsplan efter jul.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi takker for det gamle år og glæder os til et nyt og spændende år.

Mange hilsner fra Mette, Ivan, Henrik, Yvonne, Siggi, Julie , Knud Peder og Bente